Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Afdelingsspecifik information

Stuer og aldersgrupper

I afdelingen har vi fem grupper

  • Lunderne og Snespurve er de yngste børn
  • Polarræve og Sneugler er mellemgruppen
  • Isbjørne er vores storbørnsgruppe

Yderligere oplysninger om fordeling af børn kan ses her.

Bedsteforældredag

I april/maj måned afholder vi bedsteforældredag. En for vuggestuen og en for børnehaven. Det er en rigtig hyggelig dag med rigtig mange gæster. 

Dagsrytme

6.30Medbragt morgenmad i fællesrummet (indtil kl. 7.15)
7.30Børnehave - og vuggestuebørnene går på hver sin gruppe
8.30Der er formiddagsmad til alle børn frem til kl. 8.30
9.00Er alle voksne mødt ind og der er i hele huset pædagogiske aktiviteter frem til spisetid
11.30Puttes sovebørnene. Alle andre børn er på legepladsen
14.00Spiser børnene eftermiddagsmad. Snespurve og Lunderne spiser løbende når børnene står op fra middagslur
16.00Samles vi i fællesrummet eller når vejret tillader det, lukker vi udenfor

Morgenmad

Børn der ikke har spist hjemmefra, kan spise medbragt morgenmad frem til kl. 7.30. 

Vi vil minde om, at de gode kostvaner også gælder morgenmåltidet, og at en meget sukkerholdig morgenmad er en meget dårlig start på dagen.

Forældrerådet

Forældrene har på afdelingsniveau mulighed for at etablere et forældreråd. Forældrerådet har ikke beslutningskompetence, men bliver inddraget eller tager selv initiativ til aktiviteter. Det kan være hjælp til arrangementer, planlægning af arbejdsdag, julehygge osv. 

 

Der er pt ikke et forældreråd, men kontakt gerne afdelingslederen, hvis I har et ønske om at etablere et. 

Fødselsdage

Barnets fødselsdag markeres på dagen eller dagene omkring fødselsdagen hvis barnet har fri på dagen. Vi fejrer barnet med fødselsdagssang, en lille gave, flag på bordet og hygge om barnet. I vuggestuen vælger barnet instrumenter til fødselsdagssangen ud fra laminerede billeder. I børnehaven tændes der lys i fødselsdagsbåden, barnet sidder i fødselsdagsstolen og vælger afslutningsvis en leg eller historielæsning. Få lavet en aftale med personalet om hvilken dag barnet skal fejres.

 

Hvis I ønsker at invitere børn med hjem til fødselsdag, må I gerne hænge invitationer op på børnenes garderobepladser, forudsat at I sikrer jer at hele gruppen af piger/drenge fra dit barns gruppe er inviteret. Det er svært og ekskluderende at være den der står tilbage, og ikke er en del af fællesskabet. Når I afholder fødselsdagen i hverdagen, så orienter os gerne, så har vi børnene klar til afhentning og hjælper dem med at pakke deres tasker inden I kommer. Vi går som personale ikke med til fødselsdage, og vi beder jer om at børnene afhentes hjemme hos jer af deres forældre, når fødselsdagen afsluttes 

Julehygge

Lunder og Snespurve afholder julehygge kun for vuggestuebørn og forældre. Det giver en særlig stund for jer, når I er alene sammen med det ene barn og barnet ikke skal dele opmærksomheden med søskende.

Isbjørnene holder julehygge med Luciaoptog opført af børnene. Isbjørnene går generalprøve om formiddagen rundt på alle grupper, og om eftermiddagen for forældre. Polarræve og Sneugler afholder et særskilt julearrangement i løbet af december.

Legetøj i børnehaven

Børnene må ikke medbringe legetøj i børnehaven til hverdag. Derfor har vi indført en legetøjsdag i børnehaven den sidste fredag i måneden. Der må hvert barn medbringe et stykke legetøj, der skal kunne tåles at blive delt med andre børn, gå i stykker og blive væk. Når vi er på legepladsen, lægges det i garderoben. Der må ikke medbringes elektronik eller våben. I sommertiden vil der være en gang eller to hvor der kan medbringes udelegetøj, dette vil stå på tavlerne ved grupperne.

Læreplans temauger

I disse uger har vi et særligt fokus med særlig tilrettelagte læringsaktiviteter for børnene i hele huset. Aktiviteterne kan være på tværs af grupper, aldersopdelte eller andre grupperinger.

Morgenmad

Børnene kan frem til KL 7.15 spise medbragt morgenmad, der lever op til kostpolitikken.

Motionsløb

I foråret samt op til efterårsferien afholder vi et motionsløb for alle børnene rundt om søen ved Troldhøj. De yngste vuggestuebørn løber rundt om vores boldbane på legepladsen.

Sommerfest

I maj måned afholder vi vores årlige sommerfest. Det er en god anledning til at komme hinanden ved, vi får sat ansigt på hinanden og styrket fællesskabet i Sukkertoppen. Søskende denne dag er meget velkommen, vi oplever meget god leg og gensynsglæde når søskende mødes til denne fest. Sommerfesten afholdes i tidsrummet 15-17.

Søvn

De yngste vuggestuebørn sover i vores barnevogne. I medbringer dyne/sovepose jeres barn skal sove i og ligger det ud i barnevognen. Dette tages med hjem fredag til vask. De ældste vuggestuebørn sover middagslur inde hos Snespurvene, her medbringes dyne og juniorlagen. Børnehavebørn der stadig har behov for en lur, sover inde hos Polarrævene. I medbringer hjemme fra dyne og pude med betræk samt et lagen i juniorstørrelse. Dette tages med hjem hver anden fredag, vaskes og medbringes igen mandag. Børnenes sovetider indskrives på Aula. 

 

Yderligere oplysninger om børns søvn kan ses her.

Traditioner

Fastelavn, påskefrokost, båldage, sommerfest med forældre og søskende, bedsteforældredag og julefrokost med besøg af …?

Turdage

Vi har en årlig fælles turdag for hele afdelingen. De yngste vuggestuebørn bliver hjemme denne dag, hvis det skønnes mest hensigtsmæssig for barnet.

Herudover giver vores struktur mulighed for at alle grupper har hver deres ugentligt turdag.

Tavler i garderoberne

Det er vigtigt, at I orienterer jer på tavlerne dagligt. Der er vigtige informationer, der vedrører dit barns deltagelse i hverdagen. Det er også her I finder informationer, der hjælper jer med at understøtte jeres barns læring. Vi benytter kalenderfunktionen i AULA til større arrangementer. Der hænger også en oversigt over arrangementer på tavlerne i indgangen i begge ender af huset. 

 

Generel forældreinformation for hele institutionen kan ses her.