I vores produktionskøkken i Molevitten sørger Tina, Rikke og Anja hver dag for at tilberede velsmagende og nærende måltider til børnene.
Når maden er klar, tager Frank over. To gange dagligt leverer han måltiderne til Ejsbølhus, Havanna og Sukkertoppen, så alle børn får glæde af køkkenets arbejde. Derudover står Frank for opvasken og hjælper Erik med forskellige pedelopgaver, primært i Havanna og Molevitten.
Erik er pedel på tværs af alle vores afdelinger og varetager en bred vifte af praktiske opgaver. Uanset om du besøger Ejsbølhus, Havanna, Molevitten eller Sukkertoppen, er der derfor stor sandsynlighed for, at du møder Erik i gang med at få hverdagen til at fungere.